Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Heldagskursus i Energy10

Nu er der mulighed for at deltage i årets heldagskursus i Energy10, hvor vi også i år tager udgangspunkt i de indkomne ønsker fra vores brugere. 
  
Du kan deltage og få udbytte, uanset om du søger en større teknisk viden, eller om du ønsker repetition af kursets indhold, fortalt og illustreret med en logisk tilgang i "øjenhøjde".  
 
Formålet med kurset er at styrke og fortroliggøre dig som bruger af Energy10, med fokus på regler og korrekt registrering af bygningsmasse og teknik i både små og store ejendomme.
 
Kursets gennemgående tema er et ønske om at forbedre kvaliteten i energimærkningsordningen.
 

Tid og sted

Onsdag den 28. november 2018 - Vest:
Horisont Hotel & Konference, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N.
Kl. 8:30 - 16:00: Heldagskurus i Energy10.
 
Onsdag den 5. december 2018 - Øst:
Comwell Roskilde A/S, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde.
Kl. 8:30 - 16:00: Heldagskurus i Energy10.
 

Indhold

  • Energimærkets indhold og kvalitet:
    Vi evaluerer grundigt Energistyrelsens årlige kvalitetsrapport, udpeger helt konkrete udfordringer for branchen og kommer med håndgribelige anvisninger til forbedring.
  • Energimærkningsordningen – Status og den fremadrettede udvikling:
    Gennemgang af den reviderede HB2016 og den forventede udvikling af energimærkningsordningen.
  • Tiltag i Energy10:
    I det forgange år har vi fokuseret markant på at bidrage til en positiv udvikling af energimærkningsordningen.
    Vi gennemgår detaljeret de tiltag, vi har tilført Energy10 i 2018.
  • Teknik og praktik:
    Vi går i dybden med alt fra praktisk forståelse til teknisk sammenhæng – blandt andet med udgangspunkt i indkomne forslag.
  • Bygningsreglement 2018:
    Den 1. juli 2018 trådte et nyt bygningsreglement i kraft.
    Udover de nye beregningsregler, stiller vi skarpt på, hvad du som energikonsulent skal være særligt opmærksom på.
 

Praktiske forhold

Tilmelding skal ske til kursus@energysystems.dk.  
 
Oplys venligst følgende:
  • Firmanavn.
  • Navn på alle deltagere og alle deltageres e-mailadresser (Vigtigt i tilfælde af programændringer).
  • Angivelse af hvor du ønsker at deltage. Eksempelvis "Roskilde" eller "Aarhus".
Pris: Kr. 3.995,00 ekskl. moms pr. deltager.    
 
Program: Kurset er et heldagskursus med fuld forplejning, bestående af:
  • Morgenmad kl. 8:30.
  • Middagsbuffet ca. kl. 12:30.
  • Fri adgang til kaffe/the og isvand samt frugt/grønt hele dagen.
  • Eftermiddagskage/kaffebar.
  • Afrunding, dialog og spørgsmål kl. 15:30 - 16:00.
Tilmeldingen er bindende.  
 
Dette betyder, at vi opkræver tilmeldingsgebyret når du er tilmeldt, uanset fremmøde eller ej, grundet de udgifter vi binder os til ved kursusstedet. Der er plads til ca. 30 personer til hvert kursus, og tilmelding sker efter "først-til-mølle"-princippet.  
 
Vi forbeholder os ret til ændringer i tilfælde af for få tilmeldte. I tilfælde af aflysning, vil der naturligvis ske tilbagebetaling af det fulde beløb.  
 
Du behøver ikke at medbringe bærbar PC eller andet udstyr, men du er velkommen til at medbringe dit udstyr.  
 
Vi fremviser det hele på storskærm eller via projektor, så alle har et godt overblik under hele forløbet.  
 
Alt materiale der omtales på dagen, vil blive udleveret, og der er mulighed for at indføre notater direkte i materialet.  
 
Kurset er, som vi altid ønsker det, helt uformelt, og der vil være masser af muligheder for at stille spørgsmål hele dagen!
 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte os via telefon eller e-mail.   
 
Vi ser frem til nogle gode og spændende kursusdage.